Intet på disse sider vil blive brugt kommercielt, Siden er ene og alene skabt ud fra tanken om at have et fristed hvor tilgangen er et holistisk menneskesyn, og for dig som ønsker en anden slags hjælp, voksen som barn, også for dig hvis modersmål er andet end dansk.
Vi bliver født ind i forskellige livssituationer, nogle mere vanskelige end andre, og derfor kan livet nogle gange bare være for meget. Det kan opleves som livet styrer dig, og ikke dig der styrer livet. Og man er uforstående over for hvorfor det lige ramte mig. Livet er en lang læreproces, og hvis du vælger det, kan det forvandles til noget positivt, men derfor har vi stadig brug for al den hjælp vi kan få undervejs, og dette er en af dem. For der er mere mellem himmel og jord end vi er klar over.
Vælg dine tanker med omhu i enhver situation. Tænk derfor positivt uanset hvad du udsættes for, tanker er energi og de spredes som ringe i vandet.
Ofte er det en lettelse at give sig tid til at få konkretiseret på skrift, hvilken hjælp man ønsker til sig selv, eller til en anden. Og her har du muligheden for at sende Gud et personligt brev omkring din situation direkte ud i rummet. Hav tillid til at der er hjælp at hente, og tro på at du bliver hjulpet på den ene eller anden måde.
Ved at formulere en bøn på skrift, eller skrive et brev om hvad du ønsker hjælp til, eller om en anden, giver du derved problemet fra dig og videre til større og ukendte kræfter, Universet eller Gud om du vil. Og JA mirakler kan ske. Bare fordi der er noget vi ikke kan se, betyder det jo ikke at det ikke findes.